Der er mange årsager til at spise Keto, og grunden til at jeg spiser Keto, er dels for sundhedens skyld, og dels for de kognitive forstærkninger det giver. Lad mig uddybe.

Jeg arbejder meget, og forsøger at lade mindst 80% af mit arbejde være hundrede procent fokuseret. Det kræver mental styrke, og rigtig meget koncentration. En koncentration jeg før har oplevet, jeg simpelthen ikke kan holde oppe. Indtil jeg fandt Keto.

Formålet med Keto er at være i ketose, og når du er i ketose, har du ketoner i blodet. Ketoner som du bruger til forbrænding i stedet for glukose, og når din krop har vænnet sig til at bruge ketoner som brændstof i stedet for glukose, sker der nogle ret bemærkelsesværdige ting.

Træt erstattes af overskud og øget planlægning

Sådan helt ærligt, kan jeg på kulhydrater sidde klokken 15.30 og gabe, uden at have overskud til at lege med min datter. Det sætter ikke bare et klar aftryk i min dagligdag, men dem omkring mig kan mærke det. På Keto kan jeg altid tænke fremad, planlægge det næste skridt og tænke klart. Det er helt uden tidspunkter af træthed, som man ser på kulhydrater sidst på dagen.

Når jeg spiser kulhydrater, kan jeg somme tider blive overrasket af min egen manglende planlægning. Jeg står tit i situationer, der kræver, at jeg på forhånd har planlagt hvad der skal foregå. Det er situationer der går op i røg og negative gloser, når der ikke er en plan. Og på kulhydrater, er der mange flere at disse situationer!

Det er som om, at jeg på Keto hele tiden er et skridt foran, og har overskud til at tænke længere. Hvor jeg normalt kan glemme at stille mig spørgsmålet om, hvad der skal ske, er jeg mange skridt foran på Keto. Det er i sig selv en kæmpe effektivitetsbuffer, da jeg ikke engang behøver tænke over hvad næste skridt er – Jeg har allerede planlagt det på autopilot.

 

Øget koncentration

Når man spiser normal mad, er tilførslen af energi til hjernen behov-styret. Det betyder, at hjernen beder om en vis mængde glukose, og det får den. I ketose er det omvendt. Her er energibehovet styret af udbud. Når der er ketoner i blodet, bliver hjernen udstyret med mere energi, end hvad den egentligt har brug for. Den er i overflod, og det er hvad der subjektivt kan mærkes i krop og sind som øget energi.

Fedt er ligeledes en makroernæring der er i overskud. Hvor et normalt menneske har ca. 2000 gram kalorier tilgængeligt (i form af sukkerdepoter kaldet glykogen)  i muskler og lever (ca. 500-600 gram glykogen), har vi 30.000-60.000 kalorier i fedt. Hvis du spørger mig, synes jeg ikke vi kan afvise, at det var kroppens intention at have glukose som sin primære forbrænding. Ellers ville forholdet imellem de to have være omvendt. Det er meningen at vi skal bruge fedt som vores primære forbrænding, og glukose som vores backup-energisystem, til situationer der stiller ekstra høje fysiske krav.

 

Glukose forbrændes først

Problemet med kulhydrater generelt er, at de forbrændes først af kroppen. Ud over at vi bruger dem til at genopfylde vores depoter, forbrænder vi dem med det samme, eller omdanner dem til fedt og lagrer dem på kroppen. Hvis vi derfor hele tiden indtager kulhydrater, laver vi en konstant forbrænding af glukose. Og da vi bliver sultne hver gang vi ikke har spist i 2-3 timer, er det en endeløs rutchebane.

Det er en sjov følelse ikke at være bundet af det næste måltid, og det passer mærkeligt ind i vores dagligdag, hvor vi altid mødes omkring mad.

 

Jeg vil gætte på, at jeg kan præstere dobbelt så godt mentalt, når jeg er i ketose, frem for når jeg spiser kulhydrater. Så kan man snakke biohacking, red light therapy og gud ved jeg, men hvis ikke der er styr på de overordnede linjer; søvn, motion og kost, så kan resten være ligemeget.